Pris og depositum
Information omkring depositum, pris mm. - Bemærk at depositum kan tabes!
Danskuddannelsen er gratis, hvis du har ret til undervisning betalt af din bopælskommune.
For selvbetaling, se nedenfor under "Selvbetaling"
Hvis du er arbejdstager, medfølgende ægtefælle, EU-borger eller studerende, skal du betale et depositum på 2.000 kr. før du kan starte på danskuddannelse. Formålet med depositum-ordningen er at sikre, at tilmeldte kursister har et reelt ønske om at følge undervisningen.
Au pairs og personer, som modtager sociale ydelser, er fritaget fra depositum.
Indbetaling og tilbagebetaling af depositum
Depositum indbetales før opstart med mobilepay eller bankoverførsel.
Du får dit depositum tilbage når du består din danskuddannelse. Du kan også få dit depositum tilbage efter bestået modultest, hvis du ønsker at holde pause eller stoppe på skolen.
Vigtigt: modultest skal bestås indenfor en fastlagt tidsramme, ellers vil du miste dit depositum og skal betale et nyt for at fortsætte på uddannelsen. Reglerne er besluttet af Folketinget. Det er den kommune der har henvist dig til Danskuddannelse (din bopælskommune) der får det tabte depositum. Se tidsfrister nedenfor.
Ophør eller pause uden bestået test
En kursist der stopper med danskuddannelse før bestået modultest, mister sit depositum. Det samme gælder hvis kursisten holder en lang pause fra skolen og derfor ikke består modultesten inden for den givne frist.
Fortabelse af depositum
Selvom en kursist mister sit depositum, mister kursisten ikke retten til Danskuddannelse (hvis kursisten stadig har ret til gratis undervisning. Har du spørgsmål til selve Danskuddannelsesretten, skal du kontakte din sagsbehandler i din bopælskommune). Ved opstart på nyt modul vil skolen opkræve et nyt depositum.
Tidsfrister for bestået modul og tilbagebetaling af depositum
Danskuddannelse 1, 2 og 3 | Frist |
Modul 1 | 6 måneder |
Modul 2 | 6 måneder |
Modul 3 | 7 måneder |
Modul 4 | 8 måneder |
Modul 5 | 9 måneder |
Modul 6 | 9 måneder |
elvbetaling
Hvis du ikke er berettiget til gratis danskuddannelse, har du mulighed for at betale for undervisningen. Du bestemmer selv perioden og antallet af lektioner, dog tilbyder vi minimum 4 lektioner om ugen. Det maksimale antal lektioner er 12 om ugen. Kontakt venligst Sprogcenter Næstved for nærmere oplysninger.
Husk at bruge sikker mail hvis du sender private eller personfølsomme oplysninger, f.eks. dit cpr-nummer. Klik her for sikker mail