Hvad gør jeg hvis jeg ikke kan komme til undervisningen?
Informationer om fremmøde og melde afbud
Hvis du ikke kan møde i skole, skal du kontakte sprogskolen og melde afbud.
Deltagelse på danskuddannelse kræver et stabilt fremmøde. Det er vigtigt at du møder til undervisningen for at få mest muligt ud af din uddannelse.
Hvis du holder pause i længere tid, skal du også kontakte sprogskolen og informere om pausens start- og forventede slutdato.
Hvis du har for meget fravær, kan du blive udmeldt fra skolen.
Hvis du har betalt et depositum på 2.000 kr., skal du være opmærksom på fristerne for tilbagebetaling. Se ovenfor under menupunkt "Pris og depositum". Hvis du er omfattet af reglerne for depositum, har du også fået tilsendt et brev i din e-Boks hvori reglerne om depositum samt en oversigt over tidsfristerne fremgår. Har du spørgsmål til depositum og reglerne herom, kan du altid kontakte administrationen på sprogcentret